Sådan passer du bedst på din nye tatovering
Hos Iron & Ink gør vi os umage – både under selve tatoveringen og bagefter. For det endelige resultat afhænger i høj grad af, hvordan du passer på din hud, når du forlader studiet. Derfor får du her vores anbefalinger til optimal aftercare.

Vores anbefaling
Når du forlader vores studie med din nye tatovering starter en meget vigtig proces – helingsprocessen. Vi ønsker, at du forbliver glad for din tatovering,derfor vil vi gerne hjælpe dig godt på vej med vores anbefaling. Mange glemmer det, men en flot tatovering forbliver ikke flot, hvis ikke man passer og plejer den.
Din tatovering er først helet efter ca. 30 dage. Du må i denne periode ikke gå i hverken klor- eller saltvand. Vær særlig omhyggelig i de første 10-14 dage, da denne periode er vigtig for det endelige resultat.

De første dage
Som hovedregel skal du lytte til din tatovørs instruktioner, da personen ved nøjagtig hvordan din tatovering er lavet og hvad der er bedst for netop din nye tatovering. I langt de fleste tilfælde vil du enten få dækket din nye tatovering med helt almindelig husholdningsfolie, eller med en særlig tætsiddende tattoo-film. Herunder finder du vores vejledning til de mest anbefalet metoder at pleje sin tatovering på

Almindelig husholdningsfolie
Tag indpakningen af efter ca. 3 timer, eller indtil du er et sted, hvor du kan vaske og smøre din nye tatovering. Sørg for at vaske din tatovering i lunkent vand og smøre din tatovering med en ren hånd!
Inden du går i seng anbefaler vi at vaske og smøre din tatovering på ny. Pak din nye tatovering ind i et nyt rent stykke husholdningsfolie, men kun de første 1-3 nætter. Undgå at stramme det for meget, da det primære formål med dette er at tatoveringen ikke bliver beskidt. Så snart du vågner skal du tage folien af, vaske og smørre den. Lad den herefter få massere af luft.
– Har du fået en meget lille tatovering og er helt sikker på du kan sove uden den bliver generet, kan du med fordel undlade at pakke den ind i løbet af natten.
Arbejder du et i beskidt arbejdsmiljø, anbefaler vi at pakke din tatovering ind imens du er på arbejde, alt afhængig dine arbejdsopgaver.
Sørg for din tatovering får alt den luft den kan, i dine pauser.

Tætsiddende tattoo-film
Jo mindre du har fået andre instruktioner, skal du tage filmen af efter 3-4 dage. Væsker/bløder det meget skal du tage det af efterfølgende dag for at undgå infektion. Vær forsigtig og træk langsomt filmen af huden. Vi anbefaler at gøre dette i badet med parfumefri sæbe.
Udskiften filmen med et nyt stykke eller brug herefter aftercare creme/salve.

Creme/Salve
Lad din tatovering få luft, så helingsprocessen kan starte.
Vask tatoveringen 2-4 gange dagligt med vand og parfumefri sæbe.
Dup nænsomt med køkkenrulle eller rent håndklæde.
Vask hænder og påfør derefter den anviste creme/salve, i et tyndt lag, så din tatovering er fugtig og ikke tørrer ud.
Det er vigtigt ikke at bruge for meget creme/salve da huden skal kunne ånde igennem.
Du har brugt den korrekte mængde, hvis du ikke kan se cremen/salven efter den er smurt ud.
Dette afhænger naturligvis af hvilken aftercare du bruger.
Undgå sol, solarium, saltvand, klorvand og stramt tøj i helingsperioden.
Typisk 3-6 uger, alt afhængig din tatovering og din hud.
Du må gerne tage almindeligt brusebad, dog ikke for lang tid.
Vi fraråder karbad.
Vi anbefaler du bruger solcreme på dine tatoveringer, faktisk resten af dit liv.
Det første år er især afgørende for en ny tatoverings holdbarhed.
Lad din tatovering hele op, inden du smørrer den med solcreme.
Hold husdyr væk fra din nye tatovering og skift gerne dit sengetøj.
Undgå fysisk træning de første 3-5 dage. Sved og irriterende hudstræk kan hæmme helingsprocessen.
Vi anbefaler aftercare produkter fra Sorry Mom som kan købes i studierne eller på www.sorrymom.dk

Din tatovering er først helet efter cirka 30 dage. Undgå i denne periode:
- Kradse eller pille i din nye tatovering
- Lade din tatoverede hud tørre ud
- Ligge i et spabad eller tage i svømmehal
- Udsætte din tatovering for sol de første 4-6 uger
- Bruge stramt tøj eller smykker som sidder ovenpå din tatovering, som for eksempel bh-stropper og ure.
- Træne meget de første par dage
- Barbere på eller tæt på din nye tatovering